Kørsel af YPAO

For at køre YPAO skal den inkluderede YPAO-mikrofon anvendes.

YPAO er en funktion, som justerer akustiske egenskaber som fx lydbalance ved at detektere højttalertilslutninger og afstanden mellem din lytteposition og højttalerne. Denne funktion kan anvendes enten til højttalere direkte tilsluttet til højttalerstikkene på dette produkt, eller til højttalere drevet vha. en ekstern forstærker, som er tilsluttet til PRE OUT-stikkene.

BEMÆRK
  • YPAO laver høje lyde, mens den kører. Lydstyrken kan ikke justeres.
  • For at sikre korrekt YPAO-justering skal du være opmærksom på følgende, mens den kører.
  • Lav ikke nogen høje lyde.
  • Gå ikke ind mellem højttalerne og YPAO-mikrofonen.
  • Tilslut ikke hovedtelefoner.
  • Hvis du ændrer højttalerens konfiguration, som fx omplacerer en højttaler eller tilføjer/fjerner en subwoofer, skal du sørge for at køre YPAO igen.
  1. Kontroller følgende på frontpanelet, inden du kører YPAO.
  • BASS og TREBLE er i deres midterpositioner.
  • BALANCE er i dens midterposition.
  • LOUDNESS er i dens midterposition (FLAT).
  • PURE DIRECT er slået FRA.
  1. Tryk på SPEAKERS A-tasten og/eller SPEAKERS B-tasten for at vælge de højttalere, der skal anvendes.
  • Hvis de er tilsluttet med bi-wiring, skal du tænde for både højttalere A og B (A+B).
  • Når der anvendes en forstærker tilsluttet til PRE OUT-terminalen, skal du slukke for både højttalere A og B.
BEMÆRK
  • Denne betjening kan også udføres med SPEAKERS på frontpanelet.
  1. Hvis der vil blive anvendt en subwoofer, skal du tænde for den og justere lydstyrken til dens midtpunkt.
  • Hvis krydsfrekvensen kan justeres, skal du indstille den til maksimum.
  • Hvis der ikke vil blive anvendt en subwoofer, skal du gå til det næste trin.
BEMÆRK
  • Den egentlige subwooferlydstyrke og krydsfrekvensen indstilles af YPAO-funktionen på dette produkt. Men under Pure Direct-afspilning følger de subwooferens indstilling. Når der anvendes Pure Direct, skal du justere subwooferens lydstyrke og krydsfrekvensen til din favoritværdi, og derefter køre YPAO.
  1. Placer den inkluderede YPAO-mikrofon i lyttepositionen (ørehøjde).
  • Fastgør YPAO-mikrofonen på pladsen, så den ikke flytter sig. Hvis der anvendes et trebenet kamerastativ til mikrofonen, kan dets skruer anvendes til at fastgøre mikrofonen.
  1. Tilslut YPAO-mikrofonen til YPAO MIC-stikket på frontpanelet.
  • Den følgende meddelelse vises på frontdisplayet.
OBS!
  • Pas på ikke at falde over YPAO-mikrofonkablet. Gør du det, kan det beskadige YPAO-mikrofonen.
  1. Tryk på ENTER-tasten for at starte YPAO med at lave de automatiske justeringer af højttalerindstillingerne.
  • Justeringer starter automatisk efter 10 sekunder. Det tager ca. et minut.
BEMÆRK
  • For at afbryde betjeningen inden start af YPAO-funktionen, skal du frakoble YPAO-mikrofonen. Efter YPAO er startet skal du trykke på RETURN-tasten.
  1. Kontroller resultaterne på frontdisplayet.
  • Efter alle justeringer er gennemført, vises resultaterne på frontdisplayet. Følg instruktionerne og tryk på ENTER-tasten for at gennemføre justeringerne.
  1. Frakobl YPAO-mikrofonen fra YPAO MIC-stikket.
  • Dette afslutter de automatiske justeringer af højttalerindstillinger via YPAO.
OBS!
  • YPAO-mikrofonen er følsom over for varme, så du skal undgå varme steder (som fx oven på en ekstern enhed), eller steder hvor der er direkte sollys, når den opbevares.
BEMÆRK
  • Automatisk kørsel af YPAO aktiverer YPAO-lydstyrkefunktionen, som er forbundet med lydstyrken og automatisk justerer bas/diskant-balancen. Dette gør det muligt at nyde en naturlig balance i lydkvalitet, selv ved lave lydstyrker.
  • Kør YPAO-processen for hvert enkelt sæt højttalere, som skal anvendes. Højttalerindstillinger gemmes individuelt for hver af de anvendte højttalere (A, B, A+B og Off).
  • Fejlmeddelelser kan muligvis blive vist under automatisk justering, og/eller advarselsmeddelelser vises muligvis i resultaterne.
  • Du kan anvende den dedikerede app "MusicCast Controller" til at kontrollere resultaterne af YPAO-målingerne og ændre højttalerindstillingerne.