Tilslutning til instrumentet
Følg fremgangsmåden nedenfor for at tilslutte instrumentet ved hjælp af Connection Wizard i Smart Pianist.
OBS!
Alle indstillinger på instrumentet erstattes med indstillingerne i Smart Pianist, når instrumentet er tilsluttet til Smart Pianist. Når Smart Pianist er tilsluttet instrumentet, kan du kun spille på klaviaturet. Det er ikke muligt at udføre andre handlinger på instrumentet. Brug Smart Pianist til betjening af instrumentet.
BEMÆRK
Når du opretter forbindelse via Bluetooth, anbefales det, at du opretter forbindelse til et Bluetooth Audio-kompatibelt instrument ved hjælp af Bluetooth Audio, før du starter Smart Pianist. Det skyldes, at guiden Connection Wizard kun dækker Bluetooth MIDI. Se den brugervejledning, der følger med instrumentet, hvis du ønsker yderligere oplysninger om Bluetooth Audio-forbindelsen.
1. Kontrollér, hvilke smartenheds-modeller og -operativsystemer der kan bruges.
• iOS/iPadOS: Se oplysningerne om Smart Pianist i App Store ved at søge efter den på din smartenhed.
• Android: Se "List of Android devices confirmed to work with Smart Pianist" (Liste over Android-enheder, der er bekræftet til brug sammen med Smart Pianist).
2. Installer Smart Pianist på din smartenhed.
3. Start Smart Pianist på din smartenhed.
4. Tryk på (Menu) øverst til venstre i displayet for at åbne menuen.
5. Tryk på [Instrument] for at hente skærmbilledet Connection (Tilslutning).
6. Tryk på [Start Connection Wizard] nederst i midten.
7. Følg vejledningen i Connection Wizard for at tilslutte instrumentet til smartenheden.
Du kan også se "Klargøring ved tilslutning til Smart Pianist", som vises under betjeningen, her.
Når tilslutningen er fuldført, vises modelnavnet i stedet for [Instrument] under ikonet.
8. Betjen instrumentet ved hjælp af Smart Pianist.
◆ Frakobling af instrumentet
Du kan koble instrumentet fra Smart Pianist ved at lukke appen på smartenheden. Selvom Smart Pianist er frakoblet, kan du stadig bruge instrumentet med de indstillinger, du har foretaget i appen, som bevares, indtil strømmen til instrumentet afbrydes.